Arbejdsgangen i dette projekt forløb meget anderledes end i de foregående. Tidligere var jeg nærmest gået i gang med at fotografere med det samme, og udnyttede de muligheder, mine omgivelser stillede mig.

Denne gang brugte jeg meget tid på at overveje, hvem jeg skulle udarbejde det kommercielle produkt for, og hvorledes jeg fik inddraget virkemidlet ord sammen med de oprindelige tre. Jeg fandt det udfordrende at udtænke motiver, som både var relevante for brandet og illustrerede lys, rum og bevægelse.

Efter et par dage, hvor jeg ikke havde besluttet mig for et projekt, valgte jeg det mest gennemtænkte, DTU Space.

Her var næste udfordring at inddrage ord i løsningen, hvor jeg blandt andet overvejede at forbinde stjerner for at danne bogstaver eller bruge en lydoptagelse af et ord til at forme billederne.

Dernæst søgte jeg inspiration på internettet, hvor jeg kiggede på talemåder, som relaterede sig til opgavens tre virkemidler. Her studsede jeg især på det at kaste lys over noget, og at der går et lys op for nogen, eftersom der var tale om en forsknings - og uddannelsesorganisation.

Da jeg faldt over udtrykket at ”se sol, måne og stjerner”, blev jeg tiltrukket af tvetydigheden af at have slået hovedet og i helt bogstavelig forstand at betragte himmellegemer. Relevansen for stjernekiggeri var åbenlys, men mere indirekte kunne talemåden i forbindelse med erhvervelse af ny viden også forstås som den overrumplende effekt, sidstnævnte kunne forårsage.

Med udgangspunkt i stjerner ville jeg illustrere de tre virkemidler gennem forskellige fotografiske teknikker og lave tre plakater til åbent hus på DTU.

Til billedet af solen, som skulle illustrere lys, testede jeg fem forskellige optikker, som alle gav unikke flares. Jeg valgte den mindste blændeåbning for at fremhæve ”stjerneeffekten”.

Det ærgede mig meget, at jeg ikke fik stillet skarpt på stjernerne, især når jeg brugte adskillige timer på at redigere og kombinere de 25 billeder for at reducere støj.

Billedet til bevægelse var klart det mest tidskrævende i optagelsen, da jeg var afhængig af jordens rotation; Jeg tog seks billeder med femten minutters lukketid hver, således at striberne kunne sættes i forlængelse af hinanden.

For at produktet skulle stemme nogenlunde overens med DTUs eksisterende kommunikation, jævnførte jeg institutionens designmanual, hvor jeg bl.a. fik fonten Neo Sans præsenteret.

Neo Sans passede godt til rum tematikken med sine afrundede former, som mindede mig om NASAs ormelignende logo, der blev brugt fra 1975 til 1992.

Plakatens layout blev relativt tidligt bestemt på skitsebasis, men gennemgik et par iterationer. Jeg arbejdede især med placeringen og hierarkiet i plakaternes tekst og overvejede flere formuleringer, før jeg gik i gang.

Jeg var i tvivl om solens placering på plakaten, da den bag ved teksten kunne sænke læsbarheden, mens pladsen i øverste højre hjørne kunne drage øjet væk fra teksten. 
For at øge kontrasten til teksten og håndtere sidstnævnte blev billederne mørknet.